LOVET, SÅ GJORT TIL KØD — DEN LIDENDE TJENER, IMMANUEL, JOMFRUEN, ORDET
Fundamental bibelsk doktrin — Jesu Kristi evangelium
ÅBNINGSORD
Denne studie stiller ét spørgsmål: hvem er Jesus? Denne del følger løfterne. En tjener, foragtet og forkastet, skrevet ned lang tid før korset. En jomfru, som skal føde en søn, hvis navn er Immanuel, Gud med os. En sæd lovet kvinden i haven. Så Ordet, som blev kød, hørt og set og følt. Løfterne kom først. Så kom personen. Denne del læser begge dele i Bibelens egne ord.
TRE SPØRGSMÅL DENNE STUDIE BESVARER:
1. Hvem taler profeten om i Esajas 53, smertens mand?
2. Hvilket tegn lovede Herren selv, og hvad betyder navnet Immanuel?
3. Hvor sagde Jesus selv, at man skulle se hen for at finde ham?
ÅBNINGSANKER
Tap Bible Speaks under any verse for its word study, other Scripture, and notes.
1.Mika 5:1 (KJV 5:2)Og du, du Betlehem-Efrata, liden til at være blandt Judas Tusinder! Af dig skal udgå mig én til at være Hersker i Israel. Hans Udspring er fra fordum, fra Evigheds Dage.
Af dig skal udgå mig én til at være Hersker i Israel --> Hans Udspring er fra fordum, fra Evigheds Dage.
(Mine personlige tanker: Én sætning i Mika 5:2 rummer begge ender af hele dette studium. Denne hersker KOMMER FREM ud af en lille by. At komme frem ud af en lille by er en begyndelse, et sted en person kan gå til. Denne herskers UDGANGE er fra fordums tid, fra evighed. Udgange fra evighed er slet ingen begyndelse. Mika udtaler begge sandheder i den samme sætning. Mika mildner ingen af sandhederne.)
1. DEN LIDENDE TJENER — KAPITLET DER BESKRIVER KORSET FØR DER FANDTES KORS
1.Esajas 52:13Se, min Tjener får Fremgang han stiger, løftes og ophøjes såre. (14) Som mange blev målløse over ham, - så umenneskelig ussel så han ud, han ligned ej Menneskenes Børn - (15) skal Folk i Mængde undres, Konger blive stumme over ham; thi hvad ikke var sagt dem, ser de, de skuer, hvad de ikke havde hørt.
så umenneskelig ussel så han ud --> skal Folk i Mængde undres.
2.Esajas 53:1Hvo troede det, vi hørte, for hvem åbenbaredes HERRENS Arm? (2) Han skød op som en Kvist for hans Åsyn, som et Rodskud af udtørret Jord, uden Skønhed og Pragt til at drage vort Blik, uden Ydre, så vi syntes om ham,
EN SMERTERNES MAND, KENDT MED SYGDOM --> HAN VAR FORAGTET, OG VI AGTEDE HAM IKKE.
4.Esajas 53:4Og dog - vore Sygdomme bar han, tog vore Smerter på sig; vi regnede ham for plaget, slagen, gjort elendig af Gud. (5) Men han blev såret for vore Overtrædelser, knust for vor Brødres Skyld; os til Fred kom Straf over ham, vi fik Lægedom ved hans Sår.
Vi for alle vild som Får --> men HERREN lod falde på ham den Skyld, der lå på os alle.
6.Esajas 53:7Han blev knust og bar det stille, han oplod ikke sin Mund som et Lam, der føres hen at slagtes, som et Får, der er stumt, når det klippes - han oplod ikke sin Mund.
HAN FØRES SOM ET LAM TIL SLAGTNING --> HAN OPLADER IKKE SIN MUND.
7.Esajas 53:8Fra Trængsel og Dom blev han taget, men hvem i hans Samtid tænkte, da han reves fra de levendes Land, at han ramtes for mit Folks Overtrædelse?
da han reves fra de levendes Land --> at han ramtes for mit Folks Overtrædelse.
8.Esajas 53:9Hos gudløse gav man ham Grav og Gravkammer hos den rige*, endskønt han ej gjorde Uret, og der ikke var Svig i hans Mund. { [*måske skal der læses: de Onde. Matt. 27, 38. 57. 60. 1 Pet. 2, 22.] }
HAN FIK SIN GRAV BLANDT DE UGUDELIGE + HOS DEN RIGE I SIN DØD --> SKØNT HAN INTET URET HAVDE GJORT.
9.Esajas 53:10Det var HERRENS Vilje at slå ham med Sygdom; når hans Sjæl havde fuldbragt et Skyldoffer, skulde han se Afkom, leve længe og HERRENS Vilje lykkes ved hans Hånd.
NÅR HANS SJÆL FREMBÆRES SOM SKYLDOFFER --> SKAL HAN SE AFKOM OG LEVE ET LANGT LIV.
10.Esajas 53:11Fordi hans Sjæl har haft Møje, skal han se det, hvorved han skal mættes. Når han kendes, skal min retfærdige Tjener retfærdiggøre de mange, han, som bar deres Overtrædelser*. { [*Teksten er usikker i V. 10 og 11. Rom. 5, 19.] } (12) Derfor arver han mange, med mægtige deler han Bytte, fordi han udtømte sin Sjæl til Døden og regnedes blandt Overtrædere; dog bar han manges Synd, og for Overtrædere bad han.
HAN UDGYDTE SIN SJÆL TIL DØDEN + HAN BLEV HENREGNET BLANDT OVERTRÆDERE --> HAN BAR DE MANGES SYND OG GÅR I FORBØN FOR OVERTRÆDERNE.
(Mine personlige tanker: Læs Esajas 53:9 og derefter Esajas 53:10 igen, i rækkefølge. Esajas 53:9 siger, at tjeneren var DØD og begravet i en rig mands grav. Esajas 53:10 siger, at efter tjenerens sjæl er gjort til et offer for synd, skal tjeneren SE sin sæd og FORLÆNGE sine dage. Disse to udsagn kan ikke begge være sande om en mand, der forbliver død. Opstandelsen er skrevet ind i dette kapitel i Esajas. Opstandelsen er skrevet ind i dette kapitel syv hundrede år, før opstandelsen fandt sted.)
2. FORSKELLIGT SYN, SAMME SCENE — profetens skriftrulle, og en mand i en vogn, der læser den højt
Apostlenes Gerninger 8:32Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: “Som et Får blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, således oplader han ej sin Mund. (33) I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?” (34) Men Hofmanden talte til Filip og sagde: “Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?” (35) Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.
OM HVEM TALER PROFETEN DETTE? --> FILIP BEGYNDTE VED DETTE SKRIFTSTED OG FORKYNDTE HAM JESUS.
(Mine personlige tanker: Dette er et ærligt spørgsmål, stillet højt af en mand, der aldrig havde hørt svaret. Spørgsmålet er: hvem taler profeten om? Svaret er ikke Filips private mening. Filip begyndte netop ved det vers i Esajas 53. Filip forkyndte Jesus ud fra det vers. Apostlenes egen læsning af Esajas 53 er skrevet ned for os. Ingen behøver at gætte sig til apostlenes læsning af Esajas 53.)
3. E. IMMANUEL — GUD MED OS, BARNET FØDT OG SØNNEN GIVET
1.Esajas 7:14Derfor vil Herren selv give eder et Tegn: Se, Jomfruen* bliver frugtsommelig og føder en Søn, og hun kalder ham Immanuel*. { [*Ordet, der her efter den græske Oversettelse er gengivet ved Jomfru, betyder egentlig en ung Kvinde, uden at det i sig selv er afgjort, om hun er gift eller ugift.] / [**dvs. Gud med os. Es. 8, 8. 10. Matt. 1, 23. Luk. 1, 31.] }
Derfor vil Herren selv give eder et Tegn: Se, Jomfruen* bliver frugtsommelig og føder en Søn, og hun kalder ham Immanuel*. { [*Ordet --> der her efter den græske Oversettelse er gengivet ved Jomfru, betyder egentlig en ung Kvinde, uden at det i sig selv er afgjort, om hun er gift eller ugift.] / [**dvs. Gud med os. Es. 8, 8. 10. Matt. 1, 23. Luk. 1, 31.] }.
2.Esajas 9:6Thi et Barn er født os, en Søn er os givet, på hans Skulder skal Herredømmet hvile; og hans Navn skal være: Underfuld-Rådgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste. (7) Stort bliver Herredømmet, endeløs Freden over Davids Trone og over hans Rige, at det må grundes og fæstnes ved Ret og Retfærd fra nu og til evig Tid. Hærskarers HERRES Nidkærhed gør det.
ET BARN ER FØDT + EN SØN ER GIVET --> HANS NAVN SKAL KALDES DEN VÆLDIGE GUD, DEN EVIGE FADER --> PÅ HANS HERREDØMMES VÆKST OG FRED SKAL DER INGEN ENDE VÆRE.
(Mine personlige tanker: Se på rækkefølgen af de to verber i Esajas 9,6. De to verber er ikke det samme verbum. De to verber står ikke i den rækkefølge ved et tilfælde. Et barn er FØDT. En søn er GIVET. At blive født beskriver, hvordan barnet kom til verden. At blive givet beskriver, hvad der skete med en søn, som allerede eksisterede. Betragt nu de navne, der gives dette barn. Esajas 9,6 siger ikke, at barnet skal være som den mægtige Gud. Esajas 9,6 siger: "hans navn skal kaldes Underfuld, den mægtige Gud." Det første navn på listen, Underfuld, er pele (H6382). Pele har samme rod som det svar, Manoa fik i Dommerbogen 13, da han bad om et navn og ikke kunne få det. I Esajas 9,6 bliver navnet givet.)
3.Esajas 9:2Det Folk, som vandrer i Mørke, skal skue så stort et Lys; Lys stråler frem over dem, som bor i Mulmets Land.
MELLEM DIN SÆD OG HENDES SÆD --> DEN SKAL KNUSE DIT HOVED, OG DU SKAL BIDE DEN I HÆLEN.
(Mine personlige tanker: Gud talte 1 Mosebog 3:15 til slangen i Edens have, på det tidspunkt da synden kom ind i verden. 1 Mosebog 3:15 er det første løfte om en frelser i hele Bibelen. Bemærk hvis sæd dette vers nævner. Gennem resten af Skriften spores familielinjen gennem mændene. Eksempler er Abrahams sæd og Davids sæd. Her, én gang, helt i begyndelsen, nævnes linjen som KVINDENS sæd. Bemærk også de to sår i dette vers, som ikke er lige store. Kvindens sæds hæl bliver såret. Slangens hoved bliver knust.)
2.Galaterne 4:4Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven, (5) for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde få Sønneudkårelsen.
udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde --> som vare under Loven.
(Mine personlige tanker: Galaterbrevet 4:4 siger, at Gud UDSENDTE sin Søn. Galaterbrevet 4:4 siger derefter, at Sønnen blev FØDT AF EN KVINDE. Udsendelsen nævnes først i sætningen. Fødslen nævnes andet i sætningen. Denne rækkefølge har betydning. En person sendes ikke ud fra et sted, hvis den person ikke allerede eksisterede der.)
5. FORSKELLIGT SYN, SAMME SCENE — det lovede tegn, og det givne tegn
Esajas 7:14Derfor vil Herren selv give eder et Tegn: Se, Jomfruen* bliver frugtsommelig og føder en Søn, og hun kalder ham Immanuel*. { [*Ordet, der her efter den græske Oversettelse er gengivet ved Jomfru, betyder egentlig en ung Kvinde, uden at det i sig selv er afgjort, om hun er gift eller ugift.] / [**dvs. Gud med os. Es. 8, 8. 10. Matt. 1, 23. Luk. 1, 31.] }
der her efter den græske Oversettelse er gengivet ved Jomfru, betyder egentlig en ung Kvinde, uden at det i sig selv er afgjort, om hun er gift eller ugift.] / [**dvs. Gud med os. Es. 8, 8. 10. Matt. 1, 23. Luk. 1, 31.] }.
Matthæus 1:18Men med Jesu Kristi Fødsel gik det således til. Da Maria, hans Moder, var trolovet med Josef, fandtes hun, førend de kom sammen, at være frugtsommelig af den Helligånd. (19) Men da Josef, hendes Mand, var retfærdig og ikke vilde beskæmme hende offentligt, besluttede han hemmeligt at skille sig fra hende. (20) Men idet han tænkte derpå, se, da viste en Herrens Engel sig for ham i en drøm og sagde: “Josef, Davids Søn! frygt ikke for at tage din Hustru Maria til dig; thi det, som er avlet i hende, er af den Helligånd. (21) Og hun skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus; thi han skal frelse sit Folk fra deres Synder.” (22) Men dette er alt sammen sket, for at det skulde opfyldes, som er talt af Herren ved Profeten, som siger: (23) “Se, Jomfruen skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og man skal kalde hans Navn Immanuel,” hvilket er udlagt: Gud med os.
DU SKAL KALDE HANS NAVN JESUS: FOR HAN SKAL FRELSE SIT FOLK FRA DERES SYNDER --> DE SKAL KALDE HANS NAVN EMMANUEL, HVILKET UDLAGT ER: GUD MED OS.
(Mine personlige tanker: Forskellen mellem de to beretninger er belæringen. Esajas 7:14 siger, at HUN skal give barnet navnet Immanuel. Matthæus 1:23 siger, at DE skal give barnet navnet Emmanuel. I Esajas' beretning giver en mor sit barn navn. I Matthæus' beretning giver alle Jesus navn. Matthæus gør også noget, som ingen læser behøver at gætte sig til. Matthæus stopper op og oversætter navnet for læseren, direkte i selve Matthæusevangeliets tekst. Ingen læser i noget århundrede kan misse, hvad navnet Emmanuel betyder. Emmanuel betyder Gud med os. Matthæus siger heller ikke, at Jesu fødsel blot mindede Matthæus om Esajas' profeti. Matthæus siger, at alt dette SKETE, for at Esajas' profeti skulle OPFYLDES.)
1.Lukas 1:31Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus. (32) Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone. (33) Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende på hans Kongedømme.” (34) Men Maria sagde til Engelen: “Hvorledes skal dette gå til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?” (35) Og Engelen svarede og sagde til hende: “Den Helligånd skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.
HVORLEDES SKAL DETTE SKE, DA JEG IKKE KENDER NOGEN MAND? --> DET HELLIGE, SOM FØDES, SKAL KALDES GUDS SØN.
(Mine personlige tanker: Marias spørgsmål i Lukas 1:34 er et fornuftigt spørgsmål. Mennesker stiller stadig det samme spørgsmål, som Maria stillede. Svaret, der blev givet til Maria, er ikke et argument. Svaret, der blev givet til Maria, er en bekendtgørelse af det, Gud er ved at gøre. Læg mærke til den trone, der nævnes i Lukas 1:32: "hans fader Davids trone." Dette er den samme trone, som Esajas 9:7 sagde barnet skulle sidde på. Dette er det samme kongelige hus, som Salme 110 blev skrevet om.)
6. G. ORDET BLEV KØD — OG HVORDAN ET MENNESKE FAKTISK FINDER HAM
1.Johannes 1:1I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. (2) Dette var i Begyndelsen hos Gud. (3) Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke én Ting til af det, som er. (4) I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys.
I BEGYNDELSEN VAR ORDET + ORDET VAR HOS GUD + ORDET VAR GUD --> ALLE TING ERE BLEVNE TIL VED HAM.
(Mine personlige tanker: Johannes 1:1 giver tre udsagn i én linje. Hvert af de tre udsagn er nødvendigt. Det første udsagn er "Ordet var i begyndelsen." Ordet, en titel for Guds Søn før han tog en menneskelig krop på sig, havde ikke noget udgangspunkt. Det andet udsagn er "Ordet var hos Gud." Ordet er ikke blot et andet navn for Gud Faderen, for en person kan ikke være hos sig selv. Det tredje udsagn er "Ordet var Gud." Ordet er ikke et mindre væsen, der står ved siden af Gud. Fjerner man et af de tre udsagn, får man en anden sætning end den, Johannes skrev.)
2.Johannes 1:14Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi så hans Herlighed, en Herlighed, som en enbåren Søn har den fra sin Fader, fuld af Nåde og Sandhed.
Og du skal indrette mig en Helligdom --> for at jeg kan bo midt iblandt dem.
Johannes 1:14Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi så hans Herlighed, en Herlighed, som en enbåren Søn har den fra sin Fader, fuld af Nåde og Sandhed.
(Mine personlige tanker: Det græske ord, Johannes bruger for "boede" i Johannes 1:14, er skenoo (G4637). Skenoo betyder at slå et telt op og bo i det telt. I gamle dage befalede Gud Israels folk at bygge et telt, så Gud kunne bo blandt Israels folk. Israels folk byggede dette telt af skind, træ og guld (2 Mosebog 25:8). I Johannes 1:14 vender det samme billede tilbage, men teltet er nu et menneskelegeme. Teltet i ørkenen var et tidligt billede på den sandhed, Johannes beskriver. Teltet i ørkenen pegede frem mod Jesu Kristi legeme. Det Nye Testamente identificerer først teltet i ørkenen som en skygge, et billede der peger hen på Jesus Kristus, efter at Det Nye Testamente har åbenbaret, hvad skyggen pegede hen på. Johannes udtrykker denne sandhed om Jesu Kristi legeme tydeligt i Johannes 1:14.)
1.Kolossenserne 1:15han, som er den usynlige Guds Billede, al Skabnings førstefødte; (16) thi i ham bleve alle Ting skabte i Himlene og på Jorden, de synlige og de usynlige, være sig Troner eller Herredømmer eller Magter eller Myndigheder. Alle Ting ere skabte ved ham og til ham; (17) og han er forud for alle Ting, og alle Ting bestå ved ham.
Thi i ham bor Guddommens hele Fylde legemlig --> og i ham have I eders Fylde.
8. G5. HVORDAN DU FINDER HAM — HAN FORTALTE OS, HVOR VI SKULLE SE
Johannes 5:39I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig. (40) Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.
I ransage Skrifterne --> og det er dem, som vidne om mig.
(Mine personlige tanker: Jesus sagde dette i Johannes 5:39-40 til mænd, der kendte Skrifterne bedre end næsten nogen anden levende på det tidspunkt. Disse mænd kunne recitere Skrifterne. Jesus fortalte disse mænd, at hele det korpus af Skrift, som disse mænd havde lært udenad, pegede på ham. Jesus fortalte disse mænd, at disse mænd stadig ikke ville komme til ham for at få liv. At kende Skriftens ord er ikke det samme som at kende den person, ordene handler om. Der findes intet andet sted at søge liv. Jesus sagde ikke: ransag jeres følelser. Jesus sagde: ransag Skrifterne.)
1.Lukas 24:25Og han sagde til dem: “O I uforstandige og senhjertede til at tro på alt det, som Profeterne have talt! (26) Burde ikke Kristus lide dette og indgå til sin Herlighed?” (27) Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
BRÆNDTE VORT HJERTE IKKE I OS, MEDENS HAN OPLUKKEDE SKRIFTERNE FOR OS?
3.Lukas 24:44Men han sagde til dem: “Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Salmerne.” (45) Da oplod han deres Forstand til at forstå Skrifterne.
ALT DETTE MÅ OPFYLDES, SOM ER SKREVET OM MIG I MOSELOVEN OG HOS PROFETERNE OG I SALMERNE --> DA ÅBNEDE HAN DERES FORSTAND.
(Mine personlige tanker: Lukas 24:44-45 giver svaret på det spørgsmål, hele dette studium stiller. Dette svar kommer fra Jesu egen mund, efter at Jesus var opstået fra graven. Jesus nævnte tre afsnit af Det Gamle Testamente: Moseloven, profeterne og salmerne. Disse tre afsnit tilsammen udgør hele Det Gamle Testamente. Jesus sagde, at hele Det Gamle Testamente indeholdt ting om ham. Jesus sagde ikke, at kun en del af Det Gamle Testamente indeholdt ting om ham. Jesus gjorde derefter to forskellige ting for disciplene. Jesus åbnede SKRIFTERNE for disciplene. Jesus åbnede disciplenes FORSTAND. Et menneske har brug for begge disse ting. Et menneske kan holde hele Bibelen i sine hænder og alligevel have brug for, at Jesus åbner det menneskes øjne for at se Jesus i Bibelen. Læs Bibelen. Bed Jesus om at åbne Bibelen for dig. Bliv ved med at læse Bibelen.)
AFSLUTNING
4.1. Johannes 1:1Det, som var fra Begyndelsen, det, vi have hørt, det, vi have set med vore Øjne, det, vi skuede og vore Hænder følte på, nemlig om Livets Ord; - (2) og Livet blev åbenbaret, og vi have set og vidne og forkynde eder det evige Liv, som jo var hos Faderen og blev åbenbaret for os; - (3) hvad vi have set og hørt, forkynde vi også eder, for at også I må have Samfund med os; men vort Samfund er med Faderen og med hans Søn Jesus Kristus.
HØRT + SET MED VORE ØJNE + BESKUET + VORE HÆNDER HAR RØRT VED --> DET EVIGE LIV, SOM VAR HOS FADEREN, OG SOM BLEV ÅBENBARET FOR OS.
(Mine personlige tanker: Johannes opregner sanserne med vilje i 1. Johannes 1:1: hørt, set, betragtet nøje og rørt med vore hænder. Johannes beskriver ikke en følelse eller en idé. Johannes beskriver en person, han spiste måltider sammen med. I den samme sætning kalder Johannes denne person for "det evige liv, som var hos Faderen." Den person, apostlene rørte med deres hænder, er den samme person, som var hos Faderen før begyndelsen. Det er hele påstanden i 1. Johannes 1:1-3. Johannes erklærer, at han er et vidne til denne påstand, ikke en teoretiker om denne påstand.)
ØVELSESQUIZ
1. Esajas 7:14 — Se, en jomfru skal blive frugtsommelig og føde en søn,
a) og du skal kalde hans navn JESUS
b) og skal kalde hans navn Immanuel
c) og de skulle kalde hans navn Immanuel
2. Esajas 53:3 — Han var foragtet og forladt af mennesker:
a) dog oplod han ikke sin mund
b) og ved hans sår er vi lægte
c) en smerternes mand, kendt med sygdom
3. Esajas 53:6 — Vi for alle vild som får, vi vendte os hver til sin egen vej:
a) og Herren har lagt alle vore synder på ham
b) og han bar manges synd
c) dog agtede vi ham for plaget, slået af Gud
4. Mika 5:2 — dog skal der fra dig udgå den, som skal være hersker i Israel:
a) og der skal ikke være ende på hans rige
b) på Davids trone og over hans rige
c) hvis udgang har været fra fordums tid, fra evighed
5. Galaterbrevet 4:4 — Men da tidens fylde kom,
a) Gud udsendte sin Søn, født af en kvinde
b) Helligånden skal komme over dig
c) han skal frelse sit folk fra deres synder
6. Johannes 1:14 — Og Ordet blev kød:
a) og Ordet var hos Gud
b) og tog bolig iblandt os
c) og uden ham blev intet til
7. Johannes 5:39 — Søg i Skrifterne; thi I mene, at I have evigt liv i dem:
a) og livet var menneskenes lys
b) og det er dem, som vidner om mig
c) medens han oplukkede os skrifterne
SVARNØGLE: 1-b, 2-c, 3-a, 4-c, 5-a, 6-b, 7-b
SÅDAN GRENER DETTE STUDIE SIG UD
Sidespor: 1. Mosebog 3:15, kvindens sæd, åbner op for hele tråden om den lovede Sæd. Denne tråd løber gennem Abraham (1. Mosebog 22:18), gennem David (Salme 132:11), og nævnes direkte i Galaterbrevet 3:16.
GRÆSKE NØGLEORD
Dette er nøgleordene til dette studie. Tryk på et prikket ord i verserne ovenfor for at se betydningen her.
“Ord” — G3056 logos — et ord; et udsagn; det, der siges; udtrykket af en tanke
Johannes begynder ikke Johannesevangeliet med en fødsel. Johannes begynder Johannesevangeliet før begyndelsen.
“boede” — G4637 skenoo — at slå telt op; at slå lejr; at bo i et telt
"Ordet blev kød og tog bolig iblandt os." Dette vers beskriver, hvordan Gud levede i et menneskeligt legeme, ligesom et menneske bor i et telt.
HEBRAISKE NØGLEORD
“underfuld” — H6382 pele — et under; et vidunder; noget hinsides forstand
Pele er det første navn, der gives til barnet i Esajas 9:6.
“jomfru” — H5959 almah — en ung ugift kvinde; en jomfru; en pige
Almah er det ord, der bruges i Esajas 7:14.
“Immanuel” — H6005 Immanuwel — med os er Gud⚑
Immanuwel er et navn, der i sig selv er en hel sætning. Matthæus oversætter dette navn for læseren.
